Arbejdet med

 

 

SINDET

BAG

SPISEFORSTYRRELSEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AF   JEANNE  ANDERSEN

April 2003

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDHOLDSFORTEGNLSE

 

 

 

 

 

Problemstilling ………………………

 
Forord ………………………………
 
Arbejdet med en spiseforstyrret ..……

 

Teknikker ……………………………

 

Tidslinie ……………………………

Indre dele ………………………….

Lege med en følelse ……………….

 

Kort om …………………………….

 

Værdier/Livshjulet ………………….

Kognitiv adfærdsterapi ...…………..

Enneagrammet ……………………..

En meditation ………………………

                                     

 

Konklusion …………………………...

 
Litteraturliste ………………………….

 

 

Tegninger samt andet der er blevet brugt til illustrationer,

er brugt med klienternes tilladelse.

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 


PROBLEMSTILLING

 

 

Efter at have læst et utal af bøger om spiseforstyrrelser, har jeg ikke fået meget at vide om sindet bag ved. Hvad er det for nogle tanker? Hvor kommer de fra? Hvem, eller hvad styrer det? Er det en del af dem selv? Er det noget de oplever kommer udefra? Er det lært? Hvordan oplever de det selv? Hvad handler det i grunden om? Hvilken form for behandling hjælper ? Og mange andre spørgsmål.

Den bog, jeg ligger tættest på rent teoretisk er: Claude-Pierre, Peggy: ”Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog”. Det var også hendes fremgangsmåde vi på opholdsstedet arbejdede efter.

Mit speciale vil komme nærmere nogle af disse spørgsmål, ud fra mine erfaringer ved at arbejde med personer som har, eller har haft en spiseforstyrrelse, og der er lige så mange svar, som personer, der lider af det.  

 

 

 

Angående dem der opdrog os, er der nogle citater fra bogen :Barn af kontrollerende forældre”. skrevet af : DAN NEUHARTH,  jeg syntes der skulle med;

for i sidste ende er vi alle barn af vores forældre.

 

 

 

Dyr dræber deres unger, hvis de ikke vil tage sig af dem,

men de udsætter dem ikke for tortur i årevis.

-         ALICE MILLER

 

 

Du elsker mig så meget, at du gerne ville putte mig i lommen.

Og der ville jeg dø kvælningsdøden.

-         D.H. LAWRENCE

 

 

Svage mennesker kan være frygtelige, fordi de så ihærdigt

forsøger at virke stærke.

-    RABINDANATH TAGORE

 

 

Jo større magt man har, desto værre bliver følgerne af

at misbruge den.

-    EDMUND BURKE      

 

 

Det havde været bedre for mig, hvis jeg var blevet opdraget

af ulve.

-    ROSEMARY

 

 

Selve livet virkede frygtindgydende på min mor.

-         ELSE

   

FORORD

 

 

Måden jeg kom til at arbejde med spiseforstyrrede på, var en ”tilfældighed”. Der var opslået en stilling som psykolog som skulle indgå i det daglige arbejde på et opholdssted for unge med en spiseforstyrrelse. Da det ikke er så tit, at der bliver søgt efter en NLP- terapeut, valgte jeg at søge stillingen og fik den, hvilket har fået en stor indflydelse på mit liv, hvilket jeg ikke var klar over

på dette tidspunkt – det var godt, for hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag, ville jeg nok have tænkt mig om en ekstra gang. Men heldigt for mig, vidste jeg ikke noget om spiseforstyrrelser (troede jeg)  -  det var jo bare et arbejde som terapeut. Min selvtillid fejlede ikke noget på det tidspunkt, men det skulle vise sig, at den kom på sin store prøve.

Der var ikke det, jeg som person og terapeut lige pludselig skulle tage stilling til. Både moralsk

og etisk. Mine personlige grænser. Terapeut-rollen og respekten for andres verdensbillede kom

på prøve.

Den viden, at der er mange forskellige årsager, der ligger til grund for at udvikle en spisefor- styrrelse og samtidigt betragte den som en tilstand, frem for en sygdom, kom i hård modvind, både hos de spiseforstyrrede og de pårørende. Men jeg har for det meste betragtet det som et valg, personen har truffet ubevidst for at overleve, når livet blev for svært at udholde.

Det at maden er blevet den vigtigste udtryksform for den enkelte, vises for mig, som symbolik på livs næring. At man har fået noget næring, som har været vanskeligt at sluge. Eller for meget: Det forkerte. Mangel på osv. Samt ved overskridelse af ens personlige grænser, eks. mopning, drillerier ude som hjemme, incest, fysisk-og psykisk vold m.m.

Det at have en spiseforstyrrelse, beskriver jeg ofte som: Hvis du forstiller dig behovet for at kontrollere dig selv og dine omgivelser. Al den angst. Alle skyggesider. Den skyldfølelse, skam, ansvarsfølelse og manglende selvværd og selvtillid. Behovet for omsorg, kærlighed og accept. At blive respekteret. At kunne give, modtage, som alle folk i en provinsbys følelser, er i én person.

At stå med unge mennesker, hvor magtesløsheden over deres liv i almindelighed, lyser ud af øjnene og med et tavst råb om hjælp, er noget af en opgave, som jeg har forsøgt at løse efter bedste evne. Der har også været mange gode og sjove oplevelser, da vi var tæt på hinanden i det daglige og det ikke kun var terapi, men også på ture ud i landet, aftenhygge og meget andet socialt.      

En af grundpillerne ved en spiseforstyrrelse er KONTROL. Kontrol i alle udgaver.

Kontrol har mange udtryksformer. Det kan være i handling, tanker og følelser. Det kan handle om en selv, de andre, omgivelserne m.m. I arbejdet med spiseforstyrrelser, kan det ofte være svært at finde ud, af hvor man skal begynde, da det er så indfiltret af alle mulige faktorer, som kan være svære at holde rede i. Jeg har i dette tilfælde valgt at sætte det skematisk op for at bevare overblikket for den som læser det. (Og mig selv).

De fleste erfaringer har jeg med anoreksi. Dernæst bulimi. Og sidst over/tvangsspiser. 

Dette er kun et lille indblik i at arbejde med spiseforstyrrelser. Og jeg håber at det giver en ide og lyst til selv at gå i gang, da der i dag er mange der har brug for hjælpen.

Èn ting er sikker, jeg har lært en masse på de to år, jeg var ansat og siden som selvstændig.

 

 

Husk en ting, også èn lille sten danner ringe i vandet, så ligegyldigt, hvor lidt du synes at du kan gøre, vil der altid være nogen, der kan få glæde af din indsats.

 

 

 

 

 

ARBEJDET MED EN SPISEFORSTYRREDE.

 

 

I første omgang handler det om at tage stilling til, om man kan rumme al den ”elendighed” på èn gang. Formår man at blive i første pos.(hjemme hos sig selv) med respekt og accept af personens model af verden som udgangspunkt, sammen med stor empati for den enkelte.

Dernæst er det vigtigt at skabe tillid og gi´ god tid, da mange har en dårlig erfaring med terapeuter og behandlingssystemet hvor opmærksomheden ofte er rettet mod maden (symptom), hvilket ”kun” er adfærden i forhold til den indre tilstand (årsag).

Det vigtige er, hvor i de logiske niveauer  personen er når de starter i behandlingen, og hvor de tror det selv det kan være startet. Dette kan opnås ved at spørge ind og få en snak om fortiden, og hvordan de har oplevet den. Hvad var vigtig den gang. Var det venner, skole, familie eller andet?

Det kan være som en spiral, ofte med start i omgivelserne, som går ind og påvirker adfærden osv. Eller evner/færdigheder. Ved at sammenline sig med andre, ( hvilket de altid gør - med dem selv som taber). Som så skaber nogle overbevisninger om dem selv og de andre, for til sidst at ende i identiteten (og måske i spirituelliteten). Er det der man møder personen fylder spiseforstyrrelsen ofte 95/98 %, hvilket betyder at jeg´et er meget lille, (hvis der er noget tilbage). Det er dette lille jeg, som er det vigtigste.

Det er der, jeg begynder, med den lille flamme (livsgnisten) som prøver at overleve og som skal støttes i at vokse sig større og oplyse mere og mere af det indre mørke. Jeg spørger altid som noget af det første, hvor meget de oplever at spiseforstyrrelsen fylder fra 1 til 100 %. Her får jeg altid et meget ærligt svar, for måske er det første gang nogen accepterer dem som de er, uden at stille sig som dommer om, at det de oplever kan være rigtigt eller ej.

At skabe tryghed, både for jeg´et og spiseforstyrrelsen, letter processen, da alt arbejde i starten går gennem den spiseforstyrrede del, som en anden censor, der skal godkende alt. Den positive hensigt er at passe på det svage/svigtede.. Jeg, som på et tidspunkt har overladt ansvaret til ”kontrolløren”, at kunne respektere denne del. (Her tænker jeg på personlige grænser, for hvis grænser er det, jeg respektere. Er det den del, der er spiseforstyrrende, eller er det personen, der har delen. Det kan være meget svært at skelne i starten) uden at underlægge sig som terapeut. Det er noget af en balancegang. Men samtidig er det knald eller fald at arbejde med en spiseforstyrret, på en jeg støttende måde.

Noget man skal være opmærksom på er, ikke at hænge fast i det mentale, hvilket jeg tit i starten gjorde, de er utroligt stærke her. (Det er jeg også, hvad ikke altid er en fordel) for her behøver de ikke at føle noget og er derved i sikkerhed.

Det mentale vil kunne bruges, når der bliver arbejdet med rådgivning og vejledning. Det er også  en meget vigtig del af arbejdet, at kunne skelne mellem ”normal” og ”unormal” adfærd, (tvangshandlinger). Hvad ”man” gør. Om moral og etik og meget andet, som ligger personen på sinde. Det kan være spørgsmål om kærester, sexsualitet, menstruation, kroppens påvirkning. At deres adfærd og behandling af denne. På længere sigt påvirkninger af organerne mm. Alle de spørgsmål, som de har brug for at en uvildig voksen vil kunne svare på. (Der er meget de føler, at de ikke kan snakke med deres forældre om. Mange tabuemner). Jeg understreger dog ofte, at det ikke er alt, jeg kan svare på, men giver tit en ide til hvor de kan få den viden de søger, (hvis jeg ved det. Jeg ved ikke alt !!!). 

Når en spiseforstyrret, eller familien endelig beder om hjælp, er de ofte meget ”væk fra”, med udsagn som;. Tag det væk, jeg vil ikke have det sådan her mere, vil ikke leve mere. De andre mener, jeg har brug for hjælp (hvilket jeg ikke selv mener). Hvad har vi gjort forkert. Vil bare have det godt. (Mange ved ikke, hvad det vil sige at have det godt, da de ikke mener, at de har nogle erindringer om det) osv.

 

   

Udsagnet i det efterfølgende er meget generaliserende. Der er ikke nogen eller noget, der er helt så sort og hvidt, som det her er fremstillet.

 

Der er tre overordnede former for spiseforstyrrelser:

Over/tvangsspiser, Bulimi, Anoreksi. 

Over/tvangsspiser er ca. 50 %,  Bulimi ca. 35%,  Anoreksi ca. 15%. 

 

 

Over/tvangsspiser

 

Synlig adfærd : Indesluttet, tavs; den mutte, når der ikke er fokus på dem. Ellers glade og til tider sjove ”klovnen”  der tit søger retfærdighed, men udtaler det sjældent, kan komme med udtalelser som: ” Hvorfor er det altid mig det går ud over”. Udbrud af pludselig (ophobet) vrede og raseri. 

Følelser: Tomhed, ked-af-det-hed, ønsker kontrol, men kan ikke og opgiver. Ved at de har store behov, en følelse af tomhed – i maven og hjertet – prøver at få det dækket ved, at de bevidst og ubevidst tager alt ind, for derefter ikke at vide hvad de skal med det. For det er sjældent det de har brug for, som de har indtaget. Det kan være i form af mad, indtryk fra omverden og andet.

Kontrol af omgivelserne: ” se mig, hjælp mig, for jeg kan ikke selv”

 

 

Bulimi

 

Synlig adfærd : Svinger mellem at være meget udadrettet og totalt lukket. Er tit på tværs over for dem de holder af, eller har tillid til. Over for venner tilpasser de sig. Ændrer adfærd efter, hvem de er sammen med. Blander ikke de forskellige grupper sammen, for hvem skal de så være? Det er meget angstprovokerende. Ses og høres ofte. Er altid i gang. Der skal ske noget. Sjove og glade at være sammen med (selvom de ofte græder indvendig).

Følelser: Kaos. Svinger mellem at have kontrol og slippe den. Er opmærksomme på, at der mangler noget. Er ikke i tvivl om at de har behov og kan virke meget grådige, både med mad og opmærksomhed. Tager næsten alt ind, for derefter at forkaste det igen – brækker sig – for det er sjældent at det, der er indtaget, mad og indtryk fra omverdenen, er det de havde brug for.

Kontrol af omgivelserne: ”se mig, hør mig, elsk mig”

 

 
Anoreksi

 

Synlig adfærd : Indadvendt og stille. Den pæne og søde pige/dreng. Ingen ballade. Er dygtig i skolen - ofte en af de bedste. Dyrker forskellige former for idræt. Er altid hjælpsom, tankelæser og prøver at dække andres behov, uden at der er blevet bedt om det. Har svært ved at sige nej. Tillader sig sjældent et hvil.

Følelser: Sult, angst. Tillader ikke sig selv at mærke noget som helst. Er ikke opmærksomme på deres behov – må og vil ikke have nogle – . Angst for at miste kontrollen, for det er det eneste som er vigtigt

Kontrol af omgivelserne: ”I skal ikke tage hensyn til mig, jeg betyder ikke noget”

 

Alles største behov er dog: Elsk og rum mig som jeg er (ubetinget kærlighed), og ikke som du/I vil have mig til at være (betinget kærlighed).

 

 

   

TVANGS TANKER/HANDLINGER

 

 

Der er ikke nogen ende på hvad der findes af tvangs tanker/handlinger. Næsten alle er dog baseret på noget, der kan gå galt, eller at personen skal straffe sig selv hvis ….. Det kan være i form af en ekstra løbetur på mindst x-antal skridt. Mellem x til xx mavebøjninger. En halv time, eller mere under den iskolde bruser. Må ikke spise i x-antal dage. Må først gå ud igen når det er den ….et tal, som er rigtigt. Her er det kun fantasien – den spiseforstyrrede dels - ,der sætte grænsen.

For mange er der sat et meget fast regelsæt op, så alt bliver nøje udregnet efter en facitliste, som for ”normale” vil virke total grotesk, men for den spiseforstyrrede er det noget af det mest logiske, der findes. Alt vil være nøje planlagt ofte ned til mindste detalje.

Hvis de skulle blive forhindret i at udføre en regel, kan de blive ekstremt aggressive. Nogle udafrettet. Andre (de fleste) indadrettet, hvilket kan komme som et chok for dem, som er tæt på i ”gernings- øjeblikket” . Ofte er det her, der kan komme et skift i deres ”normale” adfærd.

 

Over/tvangsspiseren, kan blive fysisk aggressiv,

 

Bulimikeren kan blive både udadrettet eller indadvendt. Kan finde på at gøre skade på sig selv ved at skære, bide og slå sig selv, eller blive fysisk aggressiv.

 

Anorektikeren bliver ofte verbalt aggressiv. Kan også finde på at gøre skade på sig selv, hvis det ikke lykkes at vinde verbalt.

 

At gøre skade på sig selv, er en måde at ”omstille” de følelser, der ikke kan håndteres eller rummes, til en fysisk smerte som er ”real”. For nogen kan det blive til en afhængighed at gøre skade på sig selv, de får et kick, (som suset for en narkoman,) føler sig renset, tom, fri, det varer dog kun et øjeblik, men er det værd for nogen. Mange kommer efterfølgende til at føle skyld og skam. 

 

 

 

 

 

TEKNIKKER / METODER

 

 

Nogle af de teknikker/metoder der har haft stor virkning er :  Tidslinie på gulv , indre dele, opdage submodaliteter ved en følelse (og lege med den), værdier osv.

 

Jeg har her valgt at tage tidslinie og indre dele, med illustrationer som eksempler , for at vise hvad der kom ud af to sessioner med en klient (udforsker), som var i et forløb over ca.1 år.

Det er tegningerne, der viser sessionerne, og teksten er hvordan jeg generelt arbejder.

Alle teknikkerne er tilpassede til at arbejde med personer, der har en masse fortrængninger,

familiehemmeligheder og forvrængninger af virkeligheden osv.

 

   

 

 

 

   

TIDSLINIE

 

 

Det kan være en god ide at bruge tidslinien og vikarmetoden sammen. Det er vigtigt at det forgår på gulvet, da den spiseforstyrrede ofte vil ”stikke af”, hvis de skal forestille sig det for deres indre blik. Mærke det. Høre lyden. Det er nemmere at kalibrere en forandring i tilstanden, når det foregår på gulvet. Det vil kunne vise, hvor der har været nogle områder/tider med dårlige/ fortrængte oplevelser. Om de indre oplevelser ligger i kaos. - Ved at udforskeren skal placere de valgte oplevelser, i forhold til hvor udf, befinder sig på gulvet, vil det ofte blive et værer rod rundt om udf. Du vil her kunne hjælpe med at rette den ud i en ”ret” linie, den kan være snoet, op og ned ad bakke osv.

 

 

Personens gevinst: Har kontrollen. Skal kun mærke det gode. Opdage at der har været noget godt. Lære at være dissociret i forhold til fortiden (vikarmetoden). Tryghed. Der bliver mere plads indeni til dem selv. Skal ikke udlevere sig selv eller andre,

 

 

Terapeutens gevinst: En mulighed for at opdage hvornår det startede. Hvad er det for nogle oplevelser, der er forbindelsen mellem de gode oplevelser. Får en indre oplevelse, om hvordan udf. har haft det gennem livet. Husk at det er symbolikken, der her er vigtig,

 

 

 

Den måde jeg vælger at bruge metoden på, går ud på følgende :

 

 

 

  1. Hvor og hvordan på gulvet vil udf. være.
  2. Stil evt. udf., der hvor det vil være hensigtsmæssigt i forhold til processen.
  3. Udf. i nuet hele tiden - mens der findes oplevelser fra fortiden, og deres placering.
  4. Hvor og hvordan er fremtiden placeret, om en uge, mdr., evt. mål.
  5. Hvordan er oplevelserne forbundet.

 

 

 

1.                  Bed udforskeren stille sig der hvor det føles rigtigt at stå. Prøv f.eks. forskellige steder, da det godt kan være svært, hvis udf. oftest har ladet andre bestemme, (for ikke at gøre noget galt.) – Vær opmærksom på, hvor udf. stiller sig. Er det i et hjørne. Midt på. Eller med ryggen mod væggen. Eller andet. Det kan give et fingerpreg om, hvordan livet har været. Da dette er en tolkning, så hold det i mente når der arbejdes videre. 

 

2.                  Hvis du ikke kan komme rundt om udf., så spørg om det er ok at stille sig der, hvor det vil lette processen. Med fuld rapport, da det kan føles som et overgreb, hvis du bare flytter udf, uden at spørge, og tilliden ryger sig en tur. Find ud af, hvor næsen skal pege hen. –   nuværende tidspunkt har udf. været tvunget til at mærke sig selv og skulle tage stilling til, hvad der føles rigtigt eller forkert, samt nogle af sine grænser. Måske for første gang i lang tid, uden at det har været alt for ”farligt”.

 

   

3.                  Lad udf. blive i nuet hele tiden, (stående på gulvet) mens du skal spille udf. i ressurcefulde begivenheder i fortiden. – Spørg : ”Kan du huske sidste gang du var glad. Havde det sjovt eller lignende”. Hvis dette er svært, så kom med nogle eksempler. En god film med vennerne. En tur i naturen/vandet, sammen med en veninde/ven. – Undgå store sammenkomster, hvor der indgår spisning, da det sjældent har været nogen god oplevelse, men hvor festen var god nok.

- Vær udf. (vikar) med den alder som udf. havde i begivenheden. Gå derefter rundt om udf. til denne ved, hvor du skal stå i forhold til nuet. Næsens retning. Skal du stå, ligge. Er du elene osv. - til der ikke er nogen tvivl hos udf. om, hvor du skal stå. Udforsk billedet/ følelsen, så det bliver helt klart – føles rigtigt.

Gå derefter videre med andre eksempler med nogle års mellemrum. Kom så langt tilbage i tiden som muligt.

 

4.                  Gå tilbage til nuet. Gør det samme med fremtiden. I hvilken retning ligger om en uge fra udf. osv. Men bliv inden for nogle måneder som er overskuelige. Det der her er vigtigt er, at få etableret tidslinien så udf. kan følge med og føle sig tryg. - Du kan ved en senere lejlighed arbejde videre med at sætte nogle realistiske mål på tidslinien.

 

5.                  Hvordan er oplevelserne forbundet? Går fortid og fremtid gennem, under, på siden af udf. eller andet og hvordan føles og ser den ud. - Der ligger utroligt mange informationer her, om hvordan livet har været for udf. og stadig som symbolik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDRE DELE

 

 

At arbejde med indre dele, er meget givtigt for udf. (og terapeut). Det er indsigtsfuldt og den spiseforstyrrede oplever ofte en befrielse ved at opdage, at det er en del af dem selv. Der er den kontrollerende. Den søde. Den dygtige. Ansvarlige. Dovne. Aktive osv. Da den spiseforstyrrede tit kan komme med en oplevelse af, at det er dem, der er deres spisefo.(identitet), kan det være vigtigt at give udf. tillid til at arbejde med indre dele. Ved at komme med nogle eks. her, kan det være nyttigt at bruge mig selv, da jeg vil være kongruent  med det jeg fremlægger som eks. (Her skal man huske på, at man ofte vil komme til at spille en rollemodel, så man skal tage stilling til, om man vil/kan det).

Når jeg arbejder med dele, tager jeg for det meste hensyn til at vi lever i en dualistisk verden, hvilket kan få stor indflydelse på arbejdet. Når udf. har fundet 3-4 dele og placeret dem på gulvet, begynder vi at identificere dem, med hver deres speciale. Her er det også vigtigt at få alle submodaliteterne med. Det kan også være en god ide at få udf. til at tegne eller skrive det ned som udf. oplever ved de enkelte dele. Udf. skal under hele processen være dessociret (at kunne opleve at være adskilt fra sine indre dele, kan for nogle være angstfremkaldende. For hvem er jeg så, når ”den” er ude).

Jeg bruger ofte metaforen om en bus, hvor der findes alle slags personer, med hver deres speciale. Den sjove. Det lille barn. Nogle forældre. Den voldelige. Den, der vil have magten osv. Det store spørgsmål er, hvem styrer bussen. Overlader udf. ansvaret til den, der råber højst eller hvad? Her ligger også det at blive bevidst om eget ansvar, for sine følelser, (alder og udvikling taget i betragtning). At det er ok at overlade ”styret” til en anden for en tid. Men det er altid bussens ejer, der har det endelige ansvar.

Bussen symboliserer udf. hylster (krop). Vær obs. på, at bussen ikke er kroppen, men symbolet, da udf. kan få nogle uhensigtsmæssige associationer vedrørende bussen. Er den stor og tyk. Grim. Overfyldt osv. (Det vil jeg kunne brug på et andet tidspunkt, hvor der arbejdes med oplevelsen af kroppen). En anden vigtig ting er at arbejde med en målsætning. Om hvordan udf. ønsker at de indre dele skal være i fremtiden, så de kan støtte og få deres berettigelse, med hver deres styrke og svaghed.

 

 

 


                                                                                      

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det, jeg oplever som terapeut ved at finde styrke og svaghed ved de indre dele er, at udf. får en mulighed for at opleve, at selv en stærk side har en svaghed og omvendt, underforstået man kan ikke være perfekt til alt.

Det næste skridt vil være at få delene til at samarbejde, så hvad der er den enes svaghed, vil kunne få hjælp af den andens styrke osv. se vist eks.

For en spiseforstyrret kan det arbejde med delenes svaghed og styrke, blive en meget opbyggende proces, for det er ofte tilfældet at udf. oplever sig splittet i sociale sammenhæng. ”Jeg skal være den bedste til ….  Jeg må ikke vise svaghed. Når jeg er sammen med mine venner er jeg altid…… Sammen med familien kender de mig som …..”

En af grundene til at den spiseforstyrrede bliver mere og mere asocial, er at det bliver sværere og sværere at lade de forskellige følelser/dele, alt efter behov, være de dominerende. De får sværere og sværere ved at skifte på en naturlig måde. Og den spiseforstyrrede del tager mere og mere over, også over for de andre dele, og de må derfor trække sig tilbage, da de ikke længere formår at være fleksible (det der for ikke spiseforstyrret sker som en ubevidst og naturlig proces, i forhold til den sammenhæng personen befinder sig i).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Det, som jeg er meget opmærksom på i dette arbejde er at fastholde udf. i, at det er udf., der er den vigtige og dette er en måde at opleve/forstå sig selv på. Da mange spiseforstyrrede har fået diagnosen skizofren, splitting, borderline m.m., er det meget vigtigt ikke at gå alt for meget ind i de forskellige dele, så udf. identificerer sig med en af delene, men at det skal bruges til en forståelses- ramme i at kunne rumme forskellige følelser, og kunne anerkende sine følelser som vigtige meddelelser om, hvad der forgår. Og at der ikke findes forkerte eller rigtige følelser, men at de alle har et budskab, som ejeren/den ansvarlige skal lytte efter og respektere, som de selv gerne vil respekteres ude i virkeligheden.                                                                                                                                                                                                                                                                                                   

Dette kan føre til næste skridt. At begynde at pille begreberne af følelserne, så angst, sorg, glæde m.m. bliver til en vejrudsigt med Volborg som speaker. eks. angst =  uvejr med storm, regn og tornadoer. Glæde = højt solskinsvejr med fuglesang ud over åbne marker.

Husk at få alle submodaliteterne med og opdag metaprogrammerne, er de hen imod, væk fra, intern, ekstern, over tid osv        

 

 

 

LEGE MED EN FØLELSE.

 

 

1.        Tag en neutral/god følelse, anerkend, respekter den, som en del af dig.

2.        Mærk den. Hvor sidder den. Opdag submodaliteterne.

3.        Brug din viljekraft til at gøre den lille bitte. Hvordan er det ?.

4.        Derefter -gør den så stor, at den fylder hele dig. Udenom dig. Så hvor stor kan den blive ? Imens du stadig har kontrollen.

5.        Træk den tilbage til dens oprindelige og naturlige størrelse. Hvor hører den oprindeligt til i kroppen ? Lad den vise dig det og respekter dens valg. (den ved bedst).

 

 

At starte med en neutral/god følelse giver udf. en tryghed i at arbejde med sine følelser, da mange spiseforstyrrede ofte har en oplevelse af at blive ”overmandet” af deres følelser. Efterhånden som udf. bliver tryg og arbejdet skrider frem, vil modet til at udforske svære følelser blive aktuelt.

Dette kan give personen/sindet en mulighed for at kunne vælge fremover.

 

 

 

KORT OM:

 

 

VÆRDIER / LIVSHJULET.

 

Værdier er vigtige at arbejde med, for her kan udf. ikke komme udenom, at der er nogle behov, som skal dækkes hvilket ofte ikke er tilladt eller bevidste. Jeg møder ofte, at udf. er meget væk fra i starten, og det handler for det meste om verden udenom udf. selv. Her kan det at reframing eller bede udf. formulere sig positivt, samt elicitere værdierne, skabe et håb og en tro på, at det er muligt at skabe forandringer. Det er gavnligt at vende tilbage med mellemrum, for derigennem at kunne se, at der er sket en forandring.

Det at tage otte til ti af de vigtigste værdier og sætte dem ind i et livshjul, med en skala fra et til ti, vil give udf. (og mig) en mulighed for at se hvor vi skal sætte fokus i arbejdet, for at hjulet kan løbe rundt, hvilket er en meget enkel måde at få et overblik på.

 

 

 

KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI.

 

Er også vigtig, da det er ude i virkeligheden, at det der bliver arbejdet med skal stå sin prøve. Det kan være hvad som helst, der skal prøves af, for derefter at tage det op igen, med opmærksom- heden på, hvad gik godt , mindre godt, hvad kan der ellers gøres og lignende spørgsmål. Nogle gange kan det være nyttigt, selv at deltage, ved eks. café besøg. Gå ud at handle. Ved stranden, osv.  For her kan der arbejdes direkte med, hvad der skaber problemer, samt at det kan give en tryghed  for udf. at jeg er med til at støtte.                                                                                                                                                                                                                                                

 

ENNEAGRAMMET

 

 
I forhold til enneagramtyper, der udvikler en spiseforstyrrelse, kan jeg ikke sige, at det er nogen bestemte typer, der er mere udsatte end andre. Det er meget vanskeligt (for mig) at typebestemme den enkelte, da personen er så langt fra sin type, når jeg møder dem, hvilket netop (måske) er en af årsagerne til, at få en spiseforstyrrelse. Da personen er blevet (eller har følt sig) presset ind i en rolle, som er forskellig fra hvem de oprindeligt er. En spiseforstyrrelse starter ofte med at udvikle sig i en meget tidlig alder. Og har personen ikke haft mulighed til at finde sig selv og sin egen personlighed, kan det blive så stort et pres , at personen trækker i nødbremserne og udvikler en spiseforstyrrelse.

 

 

EN MEDITATION.

 

En meditation, som kan bruges på mange måder, at arbejde med den, som med NLP forudsæt- ningerne, har været rigtigt godt. Det at kunne opleve at have og ikke er, har for nogen været utroligt vigtigt i deres arbejde, med dem selv.

 

Jeg har en krop.

Men jeg er ikke denne krop.

Kroppen er det instrument, jeg bevæger mig rundt med.

Den er sæde for mine sanser, og jeg bruger den til at kommunikere med mine omgivelser.

*Jeg behandler den godt . Holder den sund og rask, 

(jeg ønsker at behandle den godt, jeg ønsker at holde den sund og rask)

men jeg er ikke denne krop.

 

Jeg har følelser,

men jeg er ikke disse følelser,

jeg svinger frem og tilbage mellem kærlighed og had, glæde og sorg, lidelse og smerte,

men mit inderste væsen ændrer sig ikke,

jeg kan iagttage disse strømninger og lære at bruge dem konstruktivt,

så derfor kan jeg ikke være mine følelser.

 

Jeg har et tankesind,

men jeg er ikke dette sind,

tankesindet hjælper mig til at iagttage og forstå mine omgivelser og mig selv.

Det kan huske mine tidligere oplevelser, modtage nye oplevelser og sammenligne

dem med hinanden.

Men det er ikke mit inderste væsen, for jeg kan styre og iagttage dets processer.

 

Jeg har en personlighed,

men jeg er ikke denne personlighed,

jeg har mange aktiviteter og spiller mange roller.

Hjemme er jeg en. På arbejdet en anden. Sammen med andre en tredje.

Men jeg er klar over det. Jeg kan se mig selv spille disse roller

og derfor er de ikke mit inderste væsen.

 

Hvad er jeg så.

Hvad er der tilbage,

når jeg har trukket mig ud af disse funktioner,

der er et center af ren selvbevidsthed, af ren vilje.

Jeg er dette center.

 

                                                                                                                                                                                                               

KONKLUSION.

 

 

Det jeg har lært om emnet !!!

Det jeg har fået ud af at skulle skrive om det, og sætte det sammen med noget teori er, at jeg har ret i, at det er så kompliceret som jeg gav udtryk for i starten, og hvor vigtigt det er for mig som terapeut og person at kunne bevare overblikket, samt at kende mine egne begrænsninger.

Der var så meget jeg gerne ville have med og det at skulle vælge hvad jeg anså som det vigtigste, var meget svært. Jeg håber, at det skrevne giver et lille billede af det sind, som en spiseforstyrret er i besiddelse af.

 

 

 

 

LITTERATURLISTE

 

 

Beeken, Claire: Min krop min fjende.

Buhl, Charlotte: Kroppens tyranni – om anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser.

Crisp, A.H.: Anorexia nervosa.

Claude-Pierre, Peggy: Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog.

Hvid, Tove: At sulte for at leve – En brugsbog om anoreksi for døtre og mødre.

Waterhouse, Debra: Slanke fælden.

 

 

Andreas, Connirae: Vejen til din indre kilde.

Levine, Peter: Væk tigeren.

Mcdermott, Ian & O’connor, Joseph: Vejen til et bedre helbred – med NLP.

Neuharth, Dan: Barn af kontrollerende forældre.

Stone, Hal & Sidra: Bliv bedste ven med dine værste sider.

Satir, Virgina: Familieliv – liv i familien.

 

 

Bach, Ricard: Et.

Capra, Fritjof: Fysikkens tao.

King, Serge Kahili: By-Shaman.

Myss, Caroline: Sjælens anatomi.

Ryback, David: Når drømme går i opfyldelse.

Tjalve, Eskild & Birgit: Når ånd og stof mødes.

Tjalve, Eskild & Birgit: Befri tanken.

Sharamon, Shalila & Baginski, Bodo J: Chakra-Håndborgen.

 

 

 

Dette er et lille udpluk af bøger, som over tid har hjulpet mig, til et verdensbillede,

hvor jeg bedre kan møde og rumme den enkelte, samt en viden om,

at et er teori, noget andet er praksis. 

 

 

 

Det største problem i verden kunne være løst, da det var lille.

Lao Tse

 

TAK FOR DENNE GANG